CAMILLEHUSENES HÅNDBOG 2009 – 2011
Femte udsendelse - der bygger på grundmateriale fra 1999.
Sammensat af Camillehusenes Medindflydelses- medbestemmelses- og medansvarsudvalg (MED) i efterår 2008.
Som modtager af håndbogen er du ansvarlig for at handle efter og reagere i forhold til indhold.
TIL………………………………………………………………………..DATO……………
Vi arbejder ud fra faglighed, kreativitet, læring og værdier. I en omskiftelig hverdag, hvor nyt materiale kommer til, noget erstatter det eksisterende, og andet supplerer det. Derfor er
Håndbogen dels konkret, men også vejledende og kan ikke stå alene. Vi skal yderligere supplere vores viden, ved at orientere os i Camillehusenes øvrige materiale.
Alle medarbejdere med fast planlagt timetal og studerende modtager håndbogen.
Vikarer skal ved deres introduktion gøres opmærksomme på materialet og benytte sig af den kopi, der står på kontoret i Husene 7, 9 og 13.
Til orientering modtager forældre, der er valgt til Camillehusenes brugerbestyrelse/brugerråd et eksemplar og Institutionskonsulent i Gentofte Kommune, Børn og Forebyggelse, Sociale Institutioner, modtager et eksemplar.
Indholdsfortegnelse:
Camillehusene eksisterer ud fra Lovbekendtgørelse nr. 581 af 6. august 1998 af Loven om Social Service. Specifikt kapitel 11, § 67. Døgninstitution for børn og unge, der skal anbringes uden for eget hjem på grund af en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Den enkelte kommune anbringer ud fra lovens § 52.3.8. efter en forudgående § 50 undersøgelse af barnet.
Gentofte Kommune er Camillehusenes driftsherre. Vi hører under det politiske udvalg Børne- og Skoleudvalget. Ansvaret for vores område ligger hos Sociale Institutioner i Børn og Forebyggelse.
Camillehusene omsætter ”Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune” samt øvrige politikker og vejledninger, der gør sig gældende i Gentofte Kommune og er relevante for Camillehusene. Vi har ansvar for, at arbejdsforhold for den enkelte medarbejder har sammenhæng med overordnede politikker og lokale forhold. Vi har ansvaret for, at arbejdsforhold tilrettelægges tilfredsstillende i forhold til de anbragte børn og unge i Camillehusene og de kerneydelser, Camillehusene udbyder.
Camillehusene er en attraktiv arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø med en synlig og gennemskuelig organisering af arbejdets mange dele og brede vifte af indsatsområder. Vi vægter et højt informationsniveau og har skriftlig indholdsbeskrivelse for alle stillingskategorier. Vi har læringsmiljø, der er med til at udvikle den enkeltes kvalifikationer og kompetencer. Det giver i dagligdagen et miljø med gensidig interesse for læring, som yderligere for nogle medarbejdere sammenfattes i ”Intern udvikling - Læring på arbejdet”.
I maj måned i lige år har vi valg af sikkerhedsrepræsentant, medlemmer til Medindflydelse, medbestemmelse og medansvarsmøde MED, repræsentant til bestyrelsen og tillidsrepræsentant for Socialpædagogerne.
MED udvalget er sammensat af ledergruppen, tillidsrepræsentant for Socialpædagogerne, sikkerhedsrepræsentant, servicemedarbejder, medarbejderrepræsentant i bestyrelsen og 3 øvrige repræsentanter fra gruppen af medarbejdere som, hvis det er muligt, er valgt som 1 repræsentant fra hvert hus.
Camillehusenes administrative medarbejder er referent for MED.
I perioderne mellem MEDs møder er det Camillehusenes miljøgruppe, der tager sig af sikkerheds- og miljøsager. Vores sikkerhedsrepræsentant er formand, og desuden består miljøgruppen af 3 mellemledere og de medarbejderrepræsentanter, der er valgt til MED samt servicemedarbejder.
Hvert 3. år har vi Arbejdspladsvurdering hvori også indgår Trivselsmåling.
Den enkelte medarbejder formidler sin viden og modtager viden. Dels ved at skrive, dels gennem dialog, dels ved at læse andres beskrivelser dels ved sidemandslæring og ved at omsætte det lærte i handling med efterfølgende refleksion. Alle arbejder for at fastholde besluttede værdier og interesserer sig samtidigt for at være åbne, fleksible og omstillingsparate.
Hver medarbejder skal ud fra sin egen stillingskategori gøre deres indflydelse gældende og tage ansvar for helheden.
I Camillehusene har børnene og de unge mange varige funktionsnedsættelser, såvel fysiske som mentale inklusive autistiske problemstillinger. Som oftest er børnene uden et verbalt sprog.
Samlet set giver børnene anledning til et socialfagligt og pædagogisk arbejdsmiljø i Camillehusene der fordrer, at vi skaber idéer og løsninger i forhold til en høj kompleksitet i opgaveløsningen.
Camillehusenes erfaring er, at de børn og unge der bor i Camillehusene, gennem hele livet er i en boligform, hvor de har direkte tilknytning til mindre eller større sociale grupper. Derfor planlægges Camillehusenes indsats og indretning i vid udstrækning i forhold til dette. Børnene og de unge kan i vid udstrækning formå det sociale fællesskab og besidder ikke gennemgribende udviklingsforstyrrelser, som forhindrer et velvære i sociale grupper.
Børnene og de unge i Camillehusene har ofte en begrænset mulighed for selv at udføre handlinger, leg og lignende aktiviteter. Ofte vil barnet og den unge også intellektuelt være begrænset i forhold til at kunne udtrykke sig og vise læring af direkte indlæring.
.
Når barnet eller den unge flytter ind i Camillehusene, fordeler vores socialfaglige og pædagogiske indsats sig overordnet inden for:
1. Barnets kvalifikationer og muligheder for flere kompetencer i forhold til egen
udtrykskapacitet og kommunikative evner
2. Barnets kvalifikationer og muligheder for flere kompetencer i forhold til rumfornemmelse og
fysiske formåen
3. Forældres accept og tolerance i forhold til egen situation, når deres barn bor i Camillehusene
Velkommen og god fornøjelse med ansættelse i Camillehusene
|
Måneder
|
Kontaktperson og Basisstøtte medarbejder
|
Ledergruppen
|
|
November,
December
og Januar
|
Årsafslutning
Jule- og nytårsfester og opfølgning på jul / nytår
Kursusdeltagelse / Intern udvikling
Holde fødselsdagsfester
Praktikantarbejde
Pædagogiske koordineringsmøder
Arbejdsmøder med skoler og daghjem
Afslutte mål i barnets Indsatsplan og skrive oplæg til Status- og ny Indsatsplan
Temadage
Kursusdeltagelse / Intern udvikling
|
Årsafslutning
Julefest
MUS-afslutning og opsamling
Budgetarbejde
Årsberetning gennem Kontrakt eller Virksomhedsplan
Selvevaluering af Vejledninger
Opsamling og vurdering af statistik vedr. kvalitetsarbejde
Revidere Intern udvikling-Læring på arbejde
1 bestyrelsesmøde
Temadage
Plan for medarbejdernes restferie
Pædagogiske koordineringsmøder
Møde med nat medarbejderne
Uddele årskalender for det kommende år
|
|
Februar,
Marts,
April,
Maj og Juni
|
Kursusdeltagelse / Intern udvikling
Arbejdsmøde med skoler og daghjem
Holde møde vedrørende Status på barnets mål i indsatsplan og beslutning på ny Indsatsplan
Arbejde med målene i barnets Indsatsplan
Praktikantarbejde
Holde fødselsdagsfester
Deltage i sansefestival
Deltage i Sjællandsfestival
Pædagogiske koordineringsmøder
Temadag
Sommerfest
|
Plan for medarbejdernes sommerferie
Plan for børnenes/de unges sommerferie
Temadag
Lederseminar
Budgetarbejde
2 bestyrelsesmøder
Opsamling og vurdering af statistik vedr. kvalitetsarbejde
Pædagogiske koordineringsmøder
Sommerfest
|
|
Juli og
August
|
Arbejde med målene i barnets Indsatsplan
Praktikantarbejde
Deltage i Koloniferie
Afholdelse af medarbejdernes hovedferie
Holde fødselsdagsfester
|
Dække gennemgående administrative områder omhandlende den generelle trivsel i ferieperiode
Planlægge MUS
Opsamling og vurdering af statistik vedr. kvalitetsarbejde
|
|
September
og
Oktober
|
Camillehusenes fødselsdagsfest
Arbejde med målene i barnets Indsatsplan
Arbejdsmøder med skoler og daghjem
Kursusdeltagelse / Intern udvikling
Praktikantarbejde
Holde fødselsdagsfester
Pædagogiske koordineringsmøder
|
Camillehusenes fødselsdagsfest
MUS-samtaler
Budgetarbejde
Evt. et møde i hvert hus med forældre
1 bestyrelsesmøde
1 forældresamling
Pædagogiske koordineringsmøder
Opsamling og vurdering af statistik vedr. kvalitetsarbejde
|
Børn og medarbejdere holder børnemøde en gang om ugen p.t. om fredagen. Børnene informeres om de for dem relevante planlagte arrangementer og beslutninger der er taget. Ud fra barnets udtrykskapacitet og kommunikative vilkår og mulige dialog skal medarbejderne indsamle det enkelte barns eller unges mening i forhold til et emne.
Vi samarbejder om barnets anbringelse med barnets sagsbehandler i kommunen og barnets forældre. Når barnet er anbragt, er vi bl.a. ansvarlige for indkaldelse og skriftligt oplæg til status- og indsatsmøde én til to gange årligt.
Vores samarbejde med forældrene i forhold til deres barns situation sker i en forståelse for den situation, forældre og pårørende kommer i, når deres barn skal bo i et socialfagligt døgntilbud. Derfor er der dels individuelt samarbejde med forældre, men også en høj grad af informationer der gives fælles bl.a. gennem nyhedsbrev fra husets leder til alle forældre.
Vil forældre deltage i det overordnede forældresamarbejde i Camillehusene, sker det gennem deltagelse i brugerbestyrelse/pårørenderåd. Formålet med brugerbestyrelsen/pårørenderådet er, at forældre inddrages i de beslutninger vedrørende Camillehusenes arbejde, som har betydning specifikt for deres eget barn, men især hvilke valg og beslutninger der gøres for alle børn og medarbejdere i Camillehusene.
Det er vores opfattelse, at et samarbejde omkring vores arbejde giver bedre forståelse og kan medvirke til en fortsat positiv udvikling. Børnene som er de direkte brugere kan som oftest kun i begrænset omfang medvirke, og derfor er det væsentligt, at pårørende eller andre, f.eks. værger er med til at handle på børnene og de unges vegne.
Brugerbestyrelse/pårørenderåd etableres, når minimum 4 børns forældre kan repræsenteres. Forældrerepræsentanter vælges for en toårig periode på den årlige forældresamling.
Dato for årets minimum 4 møder i Camillehusenes brugerbestyrelse/pårørenderåd samt den årlige forældresamling i oktober måned planlægges på det sidste bestyrelsesmøde før den årlige forældresamling. Det er forstander for Camillehusene der i samarbejde med, den formand der er valgt blandt de valgte forældre i brugerbestyrelsen/pårørenderådet, der er ansvarlig for alt praktisk planlægning i forbindelse med møder i brugerbestyrelsen/pårørenderådet.
Bestyrelsen arbejder ud fra en dagsorden, hvor punkterne er inddelt overordnet.
Bestyrelsens møder holdes i tidsrummet kl.17.30-21.00.
Der serveres aftensmad, kolde drikke, kaffe, te og chokolade.
Dagsorden sendes til medlemmer og suppleanter 8 dage før mødets afholdelse.
Senest 3 uger efter mødet sendes referat til alle forældre, der er tilknyttet Camillehusene.
Dagsorden til forældresamling sendes til alle forældre 3 uger før forældresamlingens afholdelse.
Referat sendes til alle forældre efter godkendelse, på det først afholdte brugerbestyrelsesmøde / pårørenderådsmøde. Det er forstander for Camillehusene der i samarbejde med, den formand der er valgt blandt de valgte forældre i brugerbestyrelsen/pårørenderådet, der er ansvarlig for alt praktisk planlægning i forbindelse med forældresamlingen.
Dagsorden er forskellig fra år til år. Der kan indgå et fagligt indslag. Dog indgår altid punkt om valg til bestyrelsen.
Mødet holdes i tidsrummet kl.18.00-21.30. Der serveres aftensmad og drikke.
I hverdagen er det vigtigt at være åben for faglig kollegial refleksion og udvikling, som tager udgangspunkt i en anerkendende og værdsættende dialog.
I løbet af året er der 14 gange Pædagogisk koordineringsmøde inklusiv husvise koordineringsmøder, og der planlægges 3 temadage. På de fælles møder diskuteres bl.a. overordnede mål, metode, vejledninger, kultur, kvalitet, værdier og organiseringen som helhed, hvor der på de husvise møder kan tales om emner mere specifikt rettet mod det enkelte hus.
Ledergruppen har møde ca. hver 3 uge året igennem og arrangerer sig på et årligt 2 dages lederseminar. Hertil deltager de på kurser og i øvrig relevant lederudvikling.
Ud fra kendskab til den enkelte medarbejder påtager ledergruppen sig et ansvar i forhold til den enkelte medarbejders udvikling af faglige kompetencer.
Ledergruppen synliggør realistiske og klare mål og formulerer forventninger til medarbejdernes arbejdsindsats.
Ledergruppen videregiver informationer, deltager i holdningsdebatter om pædagogiske metoder, kultur og organisering, værdifastholder og vurderer og fornyr værdier, synliggør økonomiske vilkår, planlægger relevante arbejdstider og tager hånd om opståede problemer.
Opstår der tvistigheder eller opleves der disciplinære svigt har ledelsen altid ansvar for, at reagere i forhold til det. Ledelsen vil benytte sin mulighed for at indkalde en part til disciplinærsamtale.
Gennem medarbejderudviklingssamtale (MUS) følges den enkelte medarbejder i sin indsats og udvikling. Mellemlederen har MUS med medarbejdere i kontaktpersonstilling og basisstøttestilling. Forstander har MUS med mellemlederne, administrativ medarbejder, servicemedarbejder og kursusudviklingsmedarbejder. For natmedarbejdere holdes et årligt fællesmøde.
For forstander er der i Gentofte Kommune MUS samtale med direktør og kontorchef i Børn og Forebyggelse, Social Institutioner.
For medarbejdere, der ikke har adgang til en MUS samtale, er der mulighed for at blive kaldt til en personlig trivselssamtale.
For at fremme retten til medindflydelse, medbestemmelse og medansvar, bl.a. i MED, har ledergruppen og repræsentanter for medarbejdergruppen tryghed og tillid til, at de giver hinanden relevante oplysninger i forhold til pædagogiske tiltag og metodevalg. Samt i forhold til økonomiske rammer, i forhold til væsentlige forandringer i ansættelses- og arbejdsforhold og i forhold til den generelle trivsel og udvikling i Camillehusene.
Camillehusenes arbejdsmiljø vurderes internt ved Arbejdspladsvurdering (APV). En APV udføres hvert 2.-3. år og er sidst udført i foråret 2008 med ny handleplan for 2009 – 2011.
Camillehusenes værdigrundlag, kultur og organisering støtter medarbejderen i ansættelsen og skaber udvikling for den enkelte medarbejder såvel som for hele medarbejdergruppen og de børn og unge, der har deres bolig i Camillehusene.
Det forventes, at den enkelte medarbejder gennem sin aktive deltagelse i udvalg, på kurser, på Intern udvikling - Læring på arbejdet, på pædagogisk koordineringsmøde, i forældresamarbejdet, på temadage og ved medarbejderudviklingssamtaler har empati og kan reflektere.
Det skaber personlig afklaring, overblik og udvikling. Hvilket også forventes i den faglige udfordring det er, at lære det enkelte barn og unges udtrykskapacitet, rumfornemmelse, kommunikation og personlighed at kende.
Børn og unge i Camillehusene er som andre børn og unge, først og fremmest børn og unge.
Uanset hvilke og hvor gennemgribende funktionsnedsættelser barnet har, kan hver enkelt udtrykke sig og den enkelte er måske også i stand til at indgå i kommunikation og dialog.
Vores værdier i indsatsen for barnet har omdrejningspunkt i udvikling, ansvarlighed, tryghed, positiv selvopfattelse og samarbejde.
For hver enkelt værdi er der særlig bevågenhed og indsats.
Udvikling sikres ved:
· At der samles information og viden om barnet til at afdække generelle indsatsområder og specifikke kommunikative forudsætninger
· At der planlægges en forudsigelig hverdag med fysisk og følelsesmæssig omsorg for barnet
· At der arrangeres trygge rammer med en rolig og forudsigelig hverdag med menneskelig indlevelse, empati, forståelse og respekt
Ansvarlighed sikres ved:
· At vi lære barnets kompetencer, interesser og udviklingsmuligheder at kende, så vejledning og støtte gives ud fra et fælles pædagogisk fagligt fundament
· At vi tager ansvar for at videregive informationer og viden om barnet og følger op på indsatsområder og metode
Tryghed sikres ved:
· At vi skaber rammer, der giver barnet mulighed for udvikling og kompetence ved at vi inddrager barnet i dialog og giver informationer til barnet om ting, barnet selv skal eller skal sammen i et fællesskab
· At vi fremstår som tydelige og åbne voksne
Positiv selvopfattelse sikres ved:
· At vi skaber mulighed for og tilbyder aktive og sjove oplevelser, så barnet oplever at være i et fællesskab med aktiviteter afpasset til den enkelte på egne præmisser og samtidig oplever at høre med i en social sammenhæng
Samarbejde sikres ved:
· At vi arbejder ud fra gensidig tillid og respekt, der skabes gennem en god kontakt og positiv kommunikation med barnet
· At vi tilgodeser et godt og åbent samarbejde med forældre og andre, som har tilknytning til barnet, f.eks. skoler, sagsbehandlere og andre faggrupper, så der i sammenhæng kan planlægges og koordineres tilbud, der er tilpasset det enkelte barn
Vores arbejde i forhold til værdier, skal gennem organiseringen af vores arbejde ses udlevet i hverdagens kultur.
En kultur, der bæres af, at medarbejderen gennem sin tryghed i sin ansættelse har kendte vilkår for arbejdskulturen, som skaber grundlag for fælles arbejdsværdi.
En arbejdsværdi der bl.a. ligger i organiseringen af:
- At der anvendes dialog, åbenhed og samarbejde for at nå formulerede mål
- At den enkelte medarbejder har de nødvendige faglige kvalifikationer og kompetencer og har personlig dannelse, som fordres i den enkeltes stillingskategori
- At alle er åbne for forandringer og magter høj grad af fleksibilitet og kompleksitet i hverdagen.
Hver enkeltes indsats er væsentlig og der skal være opmærksomhed på, at indsatsområder også er fysisk belastende arbejde. Derfor er der bevågenhed på, at vi som kollegaer ved sidemandslæring vejleder hinanden og instruerer hinanden i, hvordan hjælpemidler bruges, hvordan det enkelte barns forflytningsvejledning er og om der er MOVE program integreret.
Forældre, kommunale sagsbehandlere og Gentofte Kommune serviceres hele året gennem gensidig åbenhed og tillid. Alle medarbejdere har ansvar for at vurdere, om det arbejde, der udføres i Camillehusene, er tilrettelagt mest hensigtsmæssigt for alle parter.
For at sikre vilkår for formidling, og for at alle har kendskab og overblik og kan se deres personlige indsats i en sammenhæng med den fælles indsats, der skaber udvikling, skal alle:
· Have dialog, åbenhed og samarbejde for at nå formulerede mål
· Have de nødvendige faglige kvalifikationer og kompetencer og personlig dannelse, som kan udfolde sig i den enkeltes stillingskategori
· Være åbne for forandringer og magte høj grad af fleksibilitet og kompleksitet i hverdagen
· Vejlede hinanden, og specifikt kan forflytningsvejledere give instruktion i forflytningsvejledning og hvordan hjælpemidler skal bruges
· Have arbejdsdagens forløb beskrevet i forhold til hvad der skal udføres hvornår, med hvem og hvorfor, om det er fysisk aktivt arbejde, om man er alene om arbejdet, om det er natarbejde osv.
· I forlængelse af personlig refleksion gøre brug af de muligheder der er for kollegial refleksion og refleksion over organisationen gennem møder, Intern udvikling - læring på arbejdet, kurser, samtaler mellem to eller flere personer, anerkendelse af egen og andres indsats
· Have beskrivelse af sin stillingskategori
· Have grundarbejdstidsplanlægning for den enkelte medarbejder i skema ud fra 14 dage, med
gentagelse i lige og ulige uger
· Have fast planlagt afspadsering
· Have forandringer af arbejdstid varslet i god tid
· Have mulighed for støtte og vejledning i forbindelse med ønske om akut planlagt enkeltferiedag, afspadsering og bytning af arbejdstid
· Bruge Ambulanceplan, Arbejdspladsvurdering, Beredskabs- og evakueringsplan
· Handle i forhold til Kerneydelser
· Bruge skriftlige vejledninger for arbejdet
· Have overblik over årets aktiviteter sat i årskalender
Alle skal holde sig orienteret i:
· Pædagogisk koordineringsmøde 14 gange årligt, hvoraf de 3-4 kan planlægges husvis
· 3 temadage årligt
· Medarbejderudviklingssamtaler - forkortet MUS - mellem nærmeste leder og medarbejder en gang årligt
· Miljøgruppemøde 4 gange årligt
· Udvalg for medindflydelse, medbestemmelse og medansvar MED, møde 4 gange årligt
· Møde i Kvalitetsgruppen 4 gange årligt
· Møde i brugerbestyrelse/pårørenderåd 4 gange årligt
· Forældresamling 1 gang årligt
· Stort set mulighed for på alle hverdage at tale med en fra ledergruppen
· Mulighed for evt. at deltage i mødevirksomhed og andet, under en fraværsperiode
· Informationer i Postmappe
Postmappe i hvert Hus indeholder,
Indeholder post, der har generel interesse, f.eks.
· referater fra MED
· referater fra miljøgruppen
· referater fra bestyrelsens møder
· referater fra temadage
· referater fra kvalitetsgruppens møder
· informationer fra tillidsrepræsentant
· informationer fra sikkerhedsrepræsentant
· referater fra pædagogisk koordineringsmøde
· modtaget materiale fra øvrige instanser
Mappen er tilgængelig for alle medarbejdere, og leder i huset er ansvarlig for mappen.
Gennem ovenstående oplever den enkelte medarbejder informeret sig set og hørt. O kan gennem de mange elementer i organiseringen være i et fællesskab der påtager sig ansvar og dermed sikrer, at Camillehusene er en kreativ, fleksibel, fornyende og værdifastholdende virksomhed.
For at sikre vilkår for dokumentation og formidling for det enkelte barn og unge bruges der:
Barnets hverdagsmappe / kardex som indeholder,
- Personoplysninger
- Døgnnotat
- Pædagogisk beskrivelse af barnets hverdag
- Registreringsskemaer
- Postkasse
- Medicin, sygesikringsbevis og attester
- Skole
- Hjælpemidler
- Forflytningsvejledning
- MOVE program
- Fortællinger om barnet
- Pakning af taske
Medarbejdere, der har haft oplevelser med barnet, er ansvarlige for at skrive, og kontaktperson og leder i huset er hovedansvarlige for mappen. Mappen er åben læsning for barnets forældre.
Barnets økonomimappe som indeholder,
Regnskab, der vedrører det enkelte barn.
Mappen er, sammen med lederen i huset eller barnets kontaktperson, åben læsning for barnets forældre.
Leder i huset og kontaktperson er ansvarlige for mappen.
Barnets journal som indeholder,
Alle data om barnet.
Mappen er, sammen med lederen i huset eller barnets kontaktperson, åben læsning for barnets forældre.
Leder i huset og kontaktperson er ansvarlige for mappen.
De rammer og vilkår, der er for medarbejdernes arbejdstider og børnenes mange aktiviteter, er grundlaget for, at vores indsats og planlægges, så der opnås sammenhæng i aktivitetsniveau og mulige arbejdsindsats.
Medarbejdernes arbejdstider synliggør de overordnede rammer for, hvornår medarbejderne udfører direkte indsats for børnene, og hvornår medarbejderne udfører indirekte indsats for børnene.
I hvert hus er det synligt hvilke stillingskategorier der arbejder hvornår og husets leder udarbejder konkrete arbejdstider.
Alle arbejdstider er placeret synligt på en grundarbejdstidsplan som dokumenterer, at den enkelte arbejdstid er placeret korrekt og er nødvendig. Målet er, at Camillehusene signalerer en planlægning af arbejdstider, der lever op til løsningen af de arbejdsopgaver, som kerneydelser, værdigrundlag, vejledning og personalepolitik/håndbogen fordrer.
Det enkelte hus’ arbejdstidsplan der gælder for kontaktpersonstillinger, basisstøttestillinger, nat stillinger, vikarer og mellemledere - for den konkrete måned samt for måneden der efterfølger, signaleres ved, at den hænges op på en bestemt plads i hvert af Camillehusenes 3 huse.
Den enkelte mellemleder foretager nedenstående planlægning - før en konkret arbejdstidsplan signaleres til udførelse.
1. Navne ses efter – og det tjekkes, at diverse timetal er korrekte
2. Den konkrete uges nummer signaleres til venstre på planen
3. Søgnehelligdag markeres på dato til venstre på planen
4. Det rettes til, om timer skal gå til IU, afs., eller andet
5. Tildelt ferie, afs. eller andet signaleres ind på planen
6. Den enkeltes status vedrørende optjent og afholdt afs. tjekkes op
7. Den enkeltes status vedrørende optjent og afholdt ferie tjekkes op
8. Det signaleres ved den enkeltes arbejdstid, hvilken bordgruppe den enkelte arbejder ved
9. Kontortider slettes i børnenes ferieperioder
10. Der tjekkes op i forhold til den enkeltes kontortidsmuligheder, hvis ændring fra grundplan
har været nødvendig
11. Relevante arrangementer fra årskalender signaleres som arbejdstid ind på planen
12. Der markeres til AF på en søgnehelligdag, hvis der ikke skal være konkret arbejdstid
13. Månedens mulige arbejdsdage ud fra de såkaldte ”normale” arbejdsmarkedsaftaler tælles op,
ganges med den enkeltes dagsnorm, og der findes frem til det mulige antal arbejdstimer for
den konkrete måned
14. Den studerendes vejleder signaleres på planen ved den studerendes navn
15. Den studerendes afholdte norm timer og afs. tjekkes op
16. Der markeres vejledningstimer for studerende samt for vejleder
17. Der signaleres planlagte møder ved lederens arbejdstid
18. Det tjekkes, at hviletid og fridøgn overholdes for alle stillinger
19. Kendte aftaler fra arbejdstidsplanen skrives i husets arbejdskalender
20. Den udførte arbejdstidsplan arkiveres 12 på hinanden følgende måneder
Planlægning af medarbejdergruppens indsats hele døgnet giver en ramme og afstikker en rytme for arbejdets udførelse. Antallet af medarbejdere i weekends eller når børnene har ferie og fridage er gennemgående de samme som på hverdage. Ved kulturelle arrangementer eller når et barn har ophold på hospital, kan antal af medarbejdere ændre sig.
Der er vejledning for arbejdsdagens forløb i forhold til, hvad der skal gøres hvornår, med hvem og hvorfor, om det er fysisk aktivt arbejde, om man er alene om arbejdet, om det er natarbejde osv.
Gennem vores mange skriftlige materialer kan alle finde deres vilkår for, at lige deres personlige indsats er meget væsentlig, og at den ses i en sammenhæng, hvor kvaliteten kan måles og give troværdighed i den fælles indsats, vi udfører.
Vores planlægning for det enkelte barn tilgodeses i et overskueligt fysisk miljø, med forståelse for relationens betydning i det sociale miljø, hvor medarbejderen er barnets primære kontakt og skal tilgodese et tæt samvær med barnet og sikre, at barnet får opfyldt daglige behov.
Barnet opdrages ved støtte, vejledning og træning ud fra barnets eget tempo, overskud og generelle formåen, og udfordringer til barnet afpasses dette. Derigennem styrkes barnet i egen dannelse. En dannelse, der sikrer barnet egen identitetog mulighed for indflydelse i sit eget liv og sociale miljø.
I forhold til barnet skaber vi så nære relationer som mulig så barnet, i sit netværk, har kontakt med familien, kammerater og andre børn og unge.
Medarbejderne sørger for, at de forskellige aktiviteter for det enkelte barn bliver koordineret, og varetager et godt samarbejde med barnets forældre og pårørende samt andre samarbejdspartnere i barnets netværk.
Vi tager udgangspunkt i, at aktiviteter og øvrige handlinger for og med barnet planlægges, så barnet gentagne gange oplever kendte aktiviteter fordelt over døgnet, ugen, måneden og året.
Ud af årets 52 uger har børn i skolealderen op til 12 ugers ferie fra skole, hvor de benytter Camillehusenes tilbud hele døgnet.
Camillehusenes kvalitetsgruppe er sammen med udvalget for medindflydelse, medbestemmelse og medansvar (MED) ansvarlig for implementering, selvevaluering og opfølgning på Camillehusenes vejledninger.
Vi ønsker at kunne dokumentere vores indsats. Det gør vi dels gennem den dokumentation der lægges i forbindelse med selvevaluering på udført arbejde ud fra vejledninger, dels gennem andet skriftligt materiale som skemaføring og lignende, fotos og optagelser på DVD. Den faglige kollegiale refleksion giver anledning til relevante fornyelser til praksis såvel som til fastholdelse af aftalt praksis.
Som metodisk redskab bruger vi bl.a. vejledninger. Vi udarbejder vejledning for de indsatsområder, hvor vi mener, en vejledning er med til at skabe retning, overblik og konkret arbejdsgang, der kan stå til kvalitetsmåling.
Hvor det er muligt synliggør vi vores socialfaglige og pædagogiske indsats. Det kan være gennem skriftlighed i barnets kardex, ved brug af skemaer til registrering af diverse aktiviteter det enkelte barn eller unge har, det kan være optagelse på DVD af diverse aktiviteter, det kan være samlet overblik i statistisk materiale. Hvor vi i det statiske materiale, kan have glæde af at se en samlet registrering, af materiale til analyse, erfaringsdannelse og evaluering af vores mange indsatsområder.
Hvert år udarbejdes der årskalender med optegnelse over de mange aktiviteter vi på forhånd kender og året afsluttes med en årsaktivitetsoversigt.
Der foretages Tilsyn fra Gentofte kommune. Tilsynsrapporterne ser vi som en del af vores dokumentation for relevant indsats. Tilsynsrapporter lægges på vores hjemmeside.
En vejledning udleveres til hver enkelt medarbejder og er desuden tilgængelig i hvert hus. Ved en usikkerhed i udførelsen af en indsats danner vejledningen udgangspunkt for den diskussion der skal skabe fælles klarhed.
Vores vejledninger dækker:
- Camillehusenes vejledning for brug af vejledninger
- Camillehusenes vejledning for børn og unges dag døgn uge rytme og husets dag døgn uge rytme
- Camillehusenes vejledning for koloniferie
- Camillehusenes vejledning for kulturelle arrangementer som pædagogisk redskab
- Camillehusenes vejledning for at sikre barnet beskrivelse af egen historie
- Camillehusenes vejledning for systematisk afdækning af børn og unges forudsætninger for kommunikation
- Camillehusenes vejledning for respektfuld kommunikation
- Camillehusenes vejledning for empatisk kommunikation
- Camillehusenes vejledning for at tilbyde bolig til børn og unge i aldersgruppen 0 – 18 år samt Camillehusenes indsats for den enkelte, når der rykkes værelse, og når der skal ske flytning til andet bosted
- Camillehusenes vejledning for medicinhåndtering
- Camillehusenes vejledning for introduktion af nye medarbejdere
- Camillehusenes vejledning for udførelse af arbejde i forhold til arbejdsgrundlag, pædagogiske overvejelser og sikkerhedsarbejdet i Camillehusene
Indsatsen for det enkelte barn sker overordnet ud fra vores kerneydelser. Kerneydelserne er vores omdrejningspunkt og eksistensberettigelse. For at udføre de opgaver, kerneydelser og randydelser fordrer, er der støttefunktioner med delelementer.
Alle i Camillehusene har ansvar for, at vi tilrettelægger vores mange indsatsområder ud fra kerneydelser, randydelser og støttefunktioner. Udvalget for medindflydelse, medbestemmelse og medansvar er overordnet ansvarlig for at kerneydelser, randydelser og støttefunktioner er relevante, og at Camillehusenes samlede indsats vurderes ud fra hver ydelse.
|
Kerneydelse i arbejdet for barnet
|
|
Randydelse i arbejdet for barnet
|
|
Støttefunktioner i arbejdet for barnet
|
Delelementer til udførelse af arbejdet under støttefunktioner
|
|
1. Omsorg
|
Følge børn på
hospitalsophold
|
Ledelse i form af administration
|
Post
Lønninger, m.m.
|
||
|
2. Hjemlige
rammer
|
|
Ledelse i forhold til drift
|
Økonomi
|
||
|
3. Ind - og
udflytning
|
|
Strategisk ledelse
|
Tilpasse institutionen i forhold til politisk og samfundsmæssigt perspektiv
|
||
|
4.Helhedstilbud
til gruppen af
0 -7 årige børn
|
|
Helhedsledelse med åbenhed for ledelse af mangfoldighed
|
Skabe forsvarlig plads og rummelighed for mange typer af børn, unge, forældre og medarbejdere.
Indholdsbeskrivelse i stillingskategori
|
||
|
5. Fritids
aktiviteter
|
|
Engagement fra alle i forhold til udvikling internt
|
MED-udvalg
Miljøgruppe
Pædagogisk koordineringsmøde
Temadage
Medarbejderudviklingssamtaler
Kvalitetsgruppe
Bestyrelsesmøder
|
||
|
6. Forældre-
samarbejde
|
|
Engagement fra alle i forhold til udvikling internt og eksternt
|
Forholde sig til den generelle samfundsudvikling af tilbud til børn, der i blandt skoletilbud og kulturelle tilbud
|
||
|
7.Tværfaglige
Samarbejdsop-
gaver
|
|
Engagement fra alle i forhold til kompetenceudvikling, læring og udvikling
|
Kurser
”Intern udvikling - læring på arbejdet”
Forholde sig til og være deltagende i læringsmiljø
|
||
|
|
|
Engagement fra alle til samarbejdsopgaver
|
Forståelse for, at socialfaglig indsats fremmes gennem fælles indsats
|
Camillehusene er en af Gentofte Kommunes driftsenheder. Vi har derigennem sammenhæng i en større organisering. Derfor har vi i Camillehusene besluttet politikker, procedurer, vejledninger og retningslinjer som er tilpasset Camillehusenes vilkår.
I Gentofte Kommune findes redskaber, delpolitikker, administrative retningslinjer, relevant lovgivning og overenskomster på intranettet sitet: Tema/Attraktiv-Arbejdsplads/politikken-for-den-Attraktive-arbejdsplads-i-Gentofte-Kommune
Som medarbejder i stillingskategori kontaktperson og basisstøttestilling skal man deltage i Camillehusenes ”Intern udvikling - Læring på arbejdet”.
Læringsforløbet ligger i arbejdstiden på hverdage, primært i tidsrummet klokken 10.00 – 14.00.
Det hele koordineres af Camillehusenes kursusudviklingsmedarbejder og følgegruppen for Intern udvikling – læring på arbejdet.
Camillehusene har et mindre bibliotek. Alle kan komme med ønsker og ideer til køb af relevant litteratur. Det er Camillehusenes kursusudviklingsmedarbejder, der sørger for opdatering og vilkår for udlån.
Der lægges vægt på, at alle medarbejdere har adgang til pc. Derfor vægtes det også, at alle ved deres ansættelse har kendskab til pc på brugerniveau.
Camillehusenes IT-politik (Camit), som refererer til MED, kommer dels med forslag til den overordnede plan for udviklingen på området, dels med forslag til politikker på området. Camit skal også sikre, at Camillehusene overholder gældende regler for brug af Gentofte Kommunes netværk.
Camillehusene har 3 biler.
Er du interesseret i at køre bilerne, skal du henvende dig til husets leder, der sørger for at guide dig videre i proceduren.
Vi er troværdige og har respekt i forhold til forbrug af Camillehusenes økonomiske midler. Overordnet er forstander bærer af ansvar for forbrug og bogføring af midler. I forhold til forbrug af mønt forvaltes det ved, at forstander og administrativ medarbejder begge skal skrive under på hæve ark til bank. I banken tjekkes de to underskrifter, før der sker en udlevering af penge.
Det er kun forstander og administrativ medarbejder, der har nøgle til Camillehusenes pengeskab. Derfor er det kun de to, der kan udbetale penge fra pengeskab. Rede penge i Camillehusenes pengeskab udleveres til øvrige medarbejdere ved underskrift på udlægsbilag fra den modtagende part og den afgivende part.
Når afgivende part modtager boner retur, er der underskrift fra den part, der modtog beløb, samt en anden kollega. Administrativ medarbejder står for kasseføring, og forstander er tredje underskriftspart på kasserapport.
Leder i hvert Hus er ansvarlig for udlægskasse i eget Hus.
Leder i hvert Hus er ansvarlig for bogføring af børnenes lommepenge og beklædningspenge. Har vi voksne over 18 år boende, har lederen ansvar for bogføring af den voksnes tildelte førtidspension.
Hver den 5. i måneden skal husets leder have bogført lommepenge og beklædningspenge. Administrativ medarbejder og/eller forstander fører revision på Husets leders bogføring, mindst en gang i kvartalet.
Korrekt omgang med økonomiske midler i hvert enkelt Hus er overordnet Husets leders ansvar. Det er Husets leders ansvar straks, skriftligt, at indberette eventuelt opståede fejl til forstander.
For øvrig forvaltning og bogføring af økonomi følges Gentofte Kommunes generelle retningslinjer.
Alle i stillinger på ugl. timetal 30 til 37 timer betaler 12 gange middag pr. måned. For 20 til 29 timer betales for 10 gange middag og for timetal 8 til 19 timer samt medarbejdere om natten betales 8 gange middag pr. måned.
Camillehusenes MED udvalg har kompetencen til løbende ændring af antallet af indberettede måltider.
Betalingen sker ud fra gældende aftaler mellem Finansministeriet og Tjenestemandsorganisationerne om betaling for naturalydelser.
Studerende i 26 ugers praktik indgår i samme betalingsordning.
Ved fravær fra arbejdspladsen i forbindelse med orlov betales der ikke.
4.7. Grønt regnskab
Vi indgår i arbejdet med grønne regnskaber. Det er miljøgruppen, der vejleder og registrerer.
4.8. Beredskabsplan
Hvert hus har beredskabsplan hængende i flip-flap-systemet ved telefonen på kontoret. Alle medarbejdere skal sikre sig viden om planens indhold.
4.9. Møde med pressen
I Camillehusene ønsker vi grundlæggende en åben og bred intern og ekstern informationspolitik. Det er derfor vigtigt at omverdenen, herunder pressen, ikke møder modvilje, usikkerhed eller tvivl, når den søger information.
- telefonen ringer (eller der står pludselig en journalist i døren)
- du tager telefonen, fordi du tilfældigt går forbi
- du præsenteres for en journalist, som lige vil komme forbi for at høre din og Camillehuse-
nes mening om………...
Tag det helt roligt! - Giv dig tid! - Træk vejret dybt!
Fortæl, at du er lige midt i en opgave med et barn, og bed venligst journalisten om at ringe tilbage!
Få evt. et telefonnummer og aftal et tidspunkt for din tilbagevenden.
Du skal nu indhente oplysninger og støtte fra dine kollegaer, husets leder eller forstander.
Finder du dig ikke parat til mødet med pressen, skal du give opgaven videre til en af de ovenfor nævnte.
Når du har talt med en journalist på vegne af din arbejdsgiver, skal du efterfølgende orientere din nærmeste leder.
Alle skal være bedst muligt forberedt i kontakten med pressen. Ofte vil en journalist følge sin henvendelse op med et ønske om en kommentar fra borgmesteren, en udvalgsformand eller anden politisk person. Derfor er det vigtigt, at ledelsen er orienteret om, hvad der tidligere er meldt ud i en sag.
Det står dig frit for at sige, hvad du mener om dette og hint. Dog skal du altid huske din tavshedspligt, der er til for at beskytte børn, deres forældre, pårørende og dine kollegaer.
Spørgsmål kan være ubehagelige, men husk på, at journalisten faktisk stiller dem på læserens, lytterens og seerens vegne og ikke for at genere dig.
Handler henvendelsen sig om dit arbejde, har du selvfølgelig lov til at give dig selv tid til forberedelse. Foreslå dem at vende tilbage, evt. inden for din arbejdstid.
Viser det sig, at det alene er dig som privatperson, pressen ønsker at tale med, har du selvfølgelig også lov til at bruge de forskellige muligheder, der er skrevet om her, det være sig at aftale andet tidspunkt, kontakte en kollega, en leder mm.
Ønsker du under ingen omstændigheder som privatperson at gå i dialog med pressen om spørgsmål vedrørende dit arbejde, må du på venligste vis henvise dem til din arbejdsplads, med evt. udlevering af telefonnummer.
I de tilfælde, hvor du udtaler dig på egne vegne, har du selvfølgelig ikke pligt til at orientere din arbejdsplads eller din leder.
Gentofte Kommune har Kommunikationspolitik som du finder på kommunens intranet.
I hvert hus er der et lille aflåseligt skab til brug på den enkelte arbejdsdag. I kælderen under hus 7 er der yderligere skabe, der kan benyttes til personlige ejendele. Hængelås udleveres i administrationen.
I hvert hus er der gæste- og medarbejdertoilet, hvor der også er mulighed for at tage brusebad.
I kælderen under Hus 7 er der indrettet 3 rum. Her har medarbejdere mulighed for at hvile samt tage bad og have et personligt skab. Forudsætningen for, at det er rart at benytte rummene er, at hver enkelt bruger holder rummene ryddelige og pæne.
Har en medarbejder brug for at holde sin pause væk fra det direkte pædagogiske miljø, kan det lade sig gøre på husets kontor eller evt. i Camillehusenes Multirum.
I så fald skal den enkelte medarbejder selv sørge for at tilrettelægge sin tid til pause i samarbejde med sine øvrige kollegaer. Det er altid kun 1 medarbejder ad gangen pr. hus, der kan forlade stedet til en pause.
Ens fravær til pause skal være kendt og aftalt med nærmeste kollegaer. Fraværet til pause skal være på Camillehusenes matrikel, og der skal være forståelse for at blive kaldt tilbage til arbejde inden for pausens tid, da det er en betalt pause. Ethvert fravær i øvrigt fra de børn, man på sin arbejdstid har ansvaret for, skal være kendt af ens kollegaer på den konkrete arbejdstid.
I forhold til pauser har det i Camillehusenes arbejdsmiljø i mange år været kutyme, at hvert arbejdsholds medarbejdere har deres pauser i det direkte pædagogiske miljø.
Arbejdet er planlagt, så det er muligt at sætte sig med noget at drikke, muligt at gå ud og ryge hurtigt, muligt at tage en personlig telefon osv. i det direkte arbejdsområde. Det giver en stemning af, at arbejdet med børnene er tilrettelagt, så det er muligt at være i miljøet og foretage sig flere forskellige ting, hvor den enkelte kollega på arbejdsholdet hele tiden har helheden for øje. Det er behageligt for børnene, og det er målet, at medarbejderen også befinder sig godt i helheden på en så naturlig måde som muligt.
Ingen overenskomst anbefaler overarbejde. Som udgangspunkt må ingen i Camillehusene give sig selv overarbejde.
Som hovedregel skal en situation, der udløser overarbejde, varsles i samarbejde med ledelse og aftales med ledelse inden udførelse.
For at sikre arbejdets udførelse ved en kritisk situation er der på forhånd en given tilladelse til overarbejde for:
- Natmedarbejder, der klokken 07.00 ikke kan overgive huset til 1 medarbejder alene
eller 2 helt nye medarbejdere
- medarbejder med arbejdstid til klokken 23.00, der ikke bliver afløst af natmedarbejder
- medarbejder, der akut må følge barn til hospital eller må møde barnet på hospitalet
- medarbejder, der ved et arbejdsskift midt på dagen ikke afløses af kollega
Overarbejde skal altid ske med mindst mulig tid, og årsag og tidsforbrug skal dokumenteres skriftligt.
Der skal hele tiden ske en egen træning i overholdelse af planlagt arbejdstid i samarbejde med kollegaer og ledelse, så der ikke sker overarbejde.
Overarbejde skal undgås da det,
- giver anledning til skjult opnormering
- giver anledning til unødig opslidning af medarbejderen
- synliggør en dårlig evne for planlægning
Ingen af børnene eller de unge er rygere. For at tilgodese de medarbejdere, forældre, pårørende samt gæster, der er rygere, er der lavet rygepolitik. En rygepolitik, der alene sikrer en ryger en mulighed for, hurtigt, at dække sit behov. Det at ryge betragtes som et behov, rygeren skal have stillet for at kunne fungere. Rygeren skal dække sit behov med mindst mulige gener for arbejdets gang.
Rygning er kun tilladt udendørs, hvor der ved hvert hus er opsat askebægre.
Forældre, pårørende og gæster, som har behov for at ryge, skal følge Camillehusenes rygepolitik.
For nat medarbejdere i tidsrummet klokken 23.00 – 07.00 gælder:
- i hus 7 ryges med åbent vindue på personale/gæstetoilet
- i hus 9 ryges med særligt udsug på personale/gæstetoilet
- i hus13 ryges med åbent vindue i rum med rengøringsvogn
Medarbejdere må ikke indtage alkohol i arbejdstiden.
Ved festlige arrangementer for børn, forældre, pårørende og medarbejdere kan der tilbydes drikkevarer med alkohol. Det er afdelingsleder og/eller forstanders ansvar, at art og mængde af indkøbt alkohol er afpasset efter festdeltagernes antal, og der skal altid kunne tilbydes alkoholfri drikkevarer.
Indtager en medarbejder uovervejet meget alkohol ved et arrangement i arbejdstiden eller på Camillehusenes matrikel, er nærmeste kollega ansvarlig for indgriben samt videreformidling til afdelingsleder og/eller forstander, som herefter indkalder til rammesættende samtale med henblik på videre foranstaltning.
Møder en medarbejder beruset på arbejde, har man pligt til straks at bortvise vedkommende og orientere afdelingsleder og/eller forstander.
Efterfølgende indkalder forstander eller afdelingsleder til en rammesættende samtale med henblik på videre foranstaltning.
Samtalen vil altid indeholde første og eneste advarsel i forhold til at møde alkoholpåvirket på arbejde. Herudover vil videre foranstaltning tage udgangspunkt i den enkelte medarbejders situation.
En rammesættende samtale vedrørende overtrædelse af Camillehusenes alkoholpolitik kan medføre fyring.
Camillehusenes politik for fravær på grund af sygdom har sit udgangspunkt i, at vi vil tage vare på hinanden. Det er en politik, der støtter arbejdspladsen og den sygemeldte. Den er ens for alle, og den er ment som positiv og relevant kontrol.
Politikken bruges som fælles støtte for den syge og den/de kollegaer, der skal varetage/overtage arbejdsopgaver i forbindelse med, at en kollega er fraværende på grund af sygdom, og ledelsen er med i en vurdering af muligheden for midlertidig vikardækning. Politikken er et af redskaberne til støtte, vejledning og fastholdelse.
Ved fravær på grund af sygdom gælder følgende:
· Medarbejder skal melde sit fravær pr. telefon i så god tid som muligt. Gerne mellem 8-24 timer før fraværets start
· I anmeldelsen af fraværet på grund af sygdom skal den, der modtager fraværsmeldingen sikre sig bedst mulig information vedrørende forventet tilbagekomst
· Raskmelding gives i så god tid som muligt, som ovenfor nævnt i punkt 2 eller senest klokken 12.00 dagen før arbejdet genoptages
· Er fraværet længere end 3 på hinanden følgende kalenderdage, skal den sygemeldte uopfordret senest på 3. dagen ringe til Camillehusene og meddele videre forløb. Den sygemeldte skal ved opkaldet forsøge at få fat i lederen af sit Hus. Er det ikke muligt, gives besked til en kollega, som videregiver til leder ved førstkommende mulighed
· Den sygemeldte skal ved fravær på længere end 3 dage holde tæt kontakt til Camillehusenes ledelse samt være åben og reagere på henvendelse fra Camillehusenes ledelse. Hvordan og hvor ofte kontakten skal foregå, aftales i hvert enkelt tilfælde
· Er fraværet på grund af sygdom længere end 14 på hinanden følgende kalenderdage, skal der udfærdiges en særlig skriftlig meddelelse. Husets leder eller forstander skal kontakte den sygemeldte med henblik på aftale af det videre forløb, så der sikres troværdig information vedrørende et evt. længerevarende fravær på grund af sygdom
Fravær på grund af sygdom registreres for hver enkelt medarbejder som perioder. Én periode gælder fra fravær på grund af sygdom af 1 dags varighed.
For 6 på hinanden følgende måneder accepteres som maksimum 3 sygeperioder. Yderligere fravær på grund af sygdom kan få konsekvens i afsked.
Er én sygeperiode på 30 på hinanden følgende dage, kan der blive tale om afsked.
Problematisering og diskussion:
Alle medarbejdere skal bidrage til, at vilkår for fravær på grund af sygdom overholdes. Kollegaer skal f.eks. være opmærksomme på:
· om en kollega har et fast mønster i fravær på grund af sygdom
· om en kollega har fravær på grund af sygdom hver måned
· hvad fraværet har af konsekvenser for arbejdets udførelse
Fravær på grund af sygdom skal problematiseres og diskuteres åbent.
Fravær på grund af sygdom skal være minimalt. Årsag til fravær skal være klar.
Kan ledergruppen på nogen som helst måde støtte, vejlede eller skabe forandring, der kan nedbringe en persons fravær på grund af sygdom, er det intentionen i Camillehusene.
Fravær på grund af sygdom er ikke kun et personligt anliggende, når man indgår på en arbejdsplads, der involverer flere parter. Det er et fælles anliggende, der skal løses i fællesskab.
Forældre til egne hjemmeboende børn kan have 2 omsorgsdage pr. barn pr. kalenderår til og med det år, hvor barnet fylder 7 år. Omsorgsdage skal afvikles inden for det enkelte kalenderår. Omsorgdagen lønnes som tjenestefri med løn ud fra den enkeltes timenorm pr. dag i forhold til ugentlig ansættelsesnorm.
Forældre til eget hjemmeboende barn under 18 år, kan ved barnets første sygedag få betaling som tjenestefri med løn, i forhold til den enkeltes timenorm pr. dag i forhold til ugentlig ansættelsesnorm. Har man startet sin arbejdsdag, men må forlade den akut på grund af barns sygdom, betales dagen, som barns første sygedag.
Fra 1. april 2009 kan gives tjenestefri med løn ved barns første og anden sygedag. Gældende ud fra ovenstående.
I henhold til overenskomsten (KL og SL) §15 kan ordningen inddrages, hvis den misbruges.
Afholdelse af ferie sker i perioden fra den 1. maj til og med den 30. april, som følger nærmest efter optjeningsåret.
Optjeningsåret er det hele kalenderår fra januar til og med december måned, året før ferieafholdelsen. Ferieperiodener opdelt, så det er tilsigtet, at medarbejderen holder 3 ugers ferie i perioden 1. maj til og med 30. september. De 3 uger holdes som hele uger.
Ønsker en medarbejder i denne periode at afholde 4 ugers ferie, er der også mulighed for det.
I årets øvrige måneder kan der holdes 1 sammenhængende uge i oktober-november samt 2 sammenhængende uger fra 2. januar til og med 30. april.
1 af disse uger kan opdeles til 5 enkeltdage og som sådan fordeles i perioden 1. oktober til og med 30. april.
Har man optjent løn til afholdelse af ferie, skal al optjent ferie med løn afholdes.
En af de 6 ugers ferie er ”6 ferie uge”. Den uge kan også bruges som enkeltdage og kan til nød vælges ikke at blive afholdt, men udbetales som løn.
I forhold til arbejdstidsplanlægning anses ferietiden/planlægningen for en særlig periode. For at tilgodese den største tilfredsstillelse for alle parter skal den enkelte medarbejder komme med forslag til dato for feriedage/perioder. Forslag skal indhentes af nærmeste leder i så god tid, at en samlet vurdering af medarbejdernes ferieafholdelse kan ske. Ferieafholdelsen må ikke give unødig gene for kollegaer eller ledelse.
Da arbejdstider varsles en måned før udførelse, skal forslag til ferie, diskussion af muligheder og endelige aftaler være ordnet senest 2 måneder før konkret afholdelse. Skal det gøres helt korrekt, er den enkelte medarbejder berettiget til at modtage sin særlige ferieplan 3 måneder før udførelse. Dette vil dog kræve, at den enkelte medarbejder i fællesskab med sine kollegaer og nærmeste leder skal ønske ferie 5 måneder før udførelse.
Ønskes de 5 af feriedagene som enkeltdage, er en længerevarende planlægningsperiode af en enkelt dag her og der ikke nødvendig.
For at tilgodese et særligt forhold er der åbenhed for, i særlige tilfælde, at afvige fra de almindeligt gældende planlægningsperioder. I så fald skal det i god tid planlægges med nærmeste leder.
I Camillehusene er det aftalt, at ferie ikke kan overflyttes fra et ferieår til et andet ferieår, og optjent ferie skal afholdes. Arbejdets belastning og den nødvendige planlægning i Camillehusene fordrer, at den enkelte medarbejder i løbet af et år tilgodeses med henholdsvis fridage, dage med afspadsering, dage med arbejdsfri og 6 ugers ferie pr. år.
Som noget særligt peges på ferie i forbindelse med sygdom samt ferie i forbindelse med en særlig ansættelsesperiode.
Er en medarbejder syg op til en planlagt feriedag eller ferieperiode, kan han/hun raskmelde sig dagen inden ferien. Sker dette ikke, er der tale om sygdom, der annullerer den planlagte ferieperiode. Dette gælder dog ikke feriefridags-feriedagen. Bliver man syg på en sådan planlagt dag, betragtes den som afholdt.
Ved en annullering af planlagt ferie skal Camillehusene modtage lægeerklæring. Ens nærmeste leder har herefter ret til at genplanlægge ferieperioden, som det passer bedst ind i Camillehusene.
Ansættes en medarbejder i perioden 1. maj til og med 30. september, skal der være speciel opmærksomhed på vedkommendes afholdelse af hovedferie.
Ansættes en medarbejder 1. oktober eller senere i et ferieår, skal vedkommende maksimalt afholde 3 ugers ferie frem til og med 30. april.
Det anses for en særlig situation i forhold til ferieplanlægning, hvis en medarbejder ønsker en form for orlov fra arbejdspladsen. I disse tilfælde er det institutionens ledelse, der indgår i planlægningen af ferieperioden før eller efter evt. orlovsperiode.
Uanset ansættelsesforhold har hver enkelt medarbejder krav på 6 uger ferieafholdelse. Der ændres i arbejdstider, så hver feriedag planlægges ud fra den enkeltes normtimer. Ferie lægges ikke på lørdag og søndag.
Det er nærmeste leders ansvar at holde korrekt regnskab med forbrug af normtimer, ferietimer og feriedage.
Opstår der tvistigheder i forbindelse med ferieafholdelse og planlægning af denne, skal den enkelte medarbejder, dennes nærmeste leder samt forstander straks være åbne for at indgå i en afklaring.
Hver medarbejder har sin sammensætning af løn ud fra den overenskomstbestemte løn.
Hertil kommer, hvad der er tilkendegivet i Forhåndsaftaler mellem den forhandlingsberettigede organisation og Gentofte Kommune. Hertil kommer hvad en forhandlingsberettigede organisation og Camillehusene har af aftaler i Forhåndsaftale, hvor det for alle medarbejdere gælder, at det er Camillehusenes forstander der er forhandler.
Afventer færdiggørelse
Den enkelte medarbejder skal skrive hændelsesforløb, når der sker et uheld for et barn, hvad enten det sker for barnet alene, for barnet sammen med et andet barn eller for medarbejderen og barnet. Beskrivelsen af hændelsen skal indeholde medarbejderens observation af hændelsen, barnets og medarbejderens reaktion ved hændelsen, forklaring på hændelsen. Materialet dokumenterer medarbejderens opmærksomhed og indsats for barnet.
I hvert hus er der skema til registrering af en særlig hændelse. Registreringen bruges til forbedring af indsats.
På miljøgruppens møder samles og vurderes hver registrering.
En medarbejders magtanvendelse over for et barn skal vurderes med henblik på fornyet indsats, der mindsker brug af magtanvendelse.
I hvert hus er der skema til registrering af magtanvendelse samt vejledning til brugen af skema og systematisk registrering.
På miljøgruppens møder samles og vurderes hver registrering.
Medarbejdergruppen omkring børnene er ansvarlig for alle måltider og de nødvendige indkøb. Hvor det er muligt, deltager børnene selv med ønsker til madplan, og der orienteres om madplanen på børnemøder. Madplanen er udfærdiget for 14 dage, som gentages kontinuerligt.
Før en ny madplan starter, godkendes den af diætist.
Nogle børn skal spise 6 måltider i døgnet. For de fleste børn er det nok med 4 måltider. Måltiderne er primært fordelt til klokken 7.00-8.00 morgenmad, 10.00-11.00 formiddagsmad og drikke, 13.00-14.00 frokost, 15.00-16.00 eftermiddagsmad og drikke, 18.00-19.00 aftensmad og 21.00-22.00 aftendrik.
Afventer færdiggørelse
Efterlysningsprocedure iværksættes, når et barn, som ikke sædvanligvis færdes uden ledsager, har forladt Camillehusenes område uden medarbejdernes viden eller aftale.
1. Medarbejdere i huset søger selv i nærmiljøet. Er det uden resultat, kontaktes politiet.
2. Kontakt Gentofte politi tlf. nr. 39 45 14 48 eller ring 114 som så kan omstille til nærmeste
Vagtcentral, der kan tage sig af sagen. Sørg for at have signalement parat, dvs. udseende,
særlige kendetegn, påklædning, alder, evt. epilepsi og andet.
3. Orienter husets leder og forstander. Har disse fri, kontaktes de på deres arbejdsrelaterede
Mobiltelefon, eller der prøves om muligt på deres private telefonnummer.
I tidsrummet klokken 7.00 – 23.00 er retningslinjerne, at det enkelte barn som minimum tilses hvert 15. minut.
I tidsrummet kl. 23 - 07.
Natmedarbejder er alene på arbejde i tidsrummet. Natmedarbejder skal som minimum tilse det enkelte barn 1 gang i timen. Natmedarbejder må ikke forlade huset og må kun åbne yderdøre, hvis det er kendte folk, der vil ind.
Har et barn forladt huset uden natmedarbejdernes viden, kontaktes straks husets leder, anden kollega fra huset, natmedarbejder fra et andet hus eller forstander. Aftal det videre forløb, som kan være at kontakte Gentofte politi tlf. nr. 39 45 14 48 eller ring 114 som så omstiller til nærmeste vagtcentral, der kan tager sig af sagen. Sørg for at have signalement parat, dvs. udseende, særlige kendetegn, alder, påklædning, evt. epilepsi og andet.
Generelt:
I hvert hus skal man gøre sig overvejelser om, hvilke forebyggende foranstaltninger der kan iværksættes for at sikre, at ingen børn forlader sit hus eller Camillehusenes område upåagtet.
Når uheldet alligevel sker, må kollegaer støtte hinanden ud fra Ambulanceplanens principper. Forsøg at vejlede og handle, så ingen sidder tilbage med en følelse af uberettiget skyld.
I forbindelse med orientering til forældre eller pårørende må denne finde sted ud fra det individuelle kendskab, man har til den enkelte familie.
Efterfølgende skal episoden beskrives i hændelsesforløb. Beskrivelsen skal ligge ved barnets øvrige informationer. Forstander skal informeres og tager stilling til evt. videre indberetning.
Der må ikke anvendes levende lys på børnenes værelser.
Brug af levende lys i opholdsstuer må kun finde sted, når børnene er sammen med forældre, pårørende og medarbejdere.
Alle levende lys skal slukkes, når medarbejdere, forældre eller pårørende forlader lokalet.
Der skal benyttes solide, stabilt stående lysestager.
Der skal være en kande med vand i lokaler, hvor der anvendes levende lys.
Ved juletid benyttes imprægneringsvæske fra spraydåse til dekorationer, adventskranse m.v.
Undgå at placere lysene, hvor der er risiko for, at børnene kan komme til at række hen over.
Overvej nøje, hvor lysene placeres. F.eks. ikke i nærheden af gardiner, på reoler eller under lamper med brændbare skærme.
Overvej nøje, hvilke lys der benyttes. Undgå lys og stager der kan vælte, blive overophedet eller smelter på uheldig måde.
I Camillehusene er gæster de personer, der besøger et barn eller en medarbejder, en håndværker der skal reparere noget, eller en gruppe personer, der skal besøge hele stedet. Altså personer, som ikke optræder på Camillehusenes medarbejderoversigt.
Som medarbejder i Camillehusene har vi altid ansvaret for at få afklaret, om den eller de personer, der er i boligen, er ansat i Camillehusene eller er gæst. Er der tale om en gæst, skal alle være afklaret om, hvem der har ansvaret for gæsten.
Den medarbejder, som har ansvar for gæsten, skal over for gæsten, børn og kollegaer tydeligt fortælle, hvor gæsten skal være og sidde, og i hvilke funktioner gæsten indgår.
I Camillehusene benyttes ikke frivillige hjælpere til det enkelte barn. Derfor kan en gæst ikke indgå i eller overtage funktioner omkring det enkelte barn, uden at medarbejderen ved, hvad der foregår. F.eks. hjælp til toiletbesøg, spisning, ture ud af huset mm.
Når forældre eller øvrige pårørende til barnet eller den unge er på besøg, er det den enkelte medarbejders ansvar, at besøget til det enkelte barn griber mindst muligt ind i forhold til husets øvrige børn.
Vi har en gæstepolitik, fordi alle børn skal tilgodeses.
For alle børn i en bolig opstår der en særlig situation, når der er andre i boligen end børnene og deres medarbejdere. Er der en gæst på besøg, er det medarbejderens ansvar at tilgodese gæstens placering, så der er mindst forstyrrelse i forhold til helheden.
Det skal registreres, når en nabo henvender sig for at klage. Der registreres ud for nedenstående emner. Skemaet findes på hvert kontor i husene. Efter udfyldelse gives det til lederen som herefter sørger for videre forløb.
Hvor mener naboen, der har været støj:
Hvilken støj er der tale om:
Dato:
Hvad tid er støjen:
Hvem ringer, navn og husnummer på Herredsvej:
Hvem tager imod klagen i Camillehusene:
Navn……………………………………………………….. Klokken……….
Registreringen skal bruges til, at vi kan få et overblik over, hvornår en nabo synes, at der i en af haverne er uhensigtsmæssig larm, så det kan vurderes, om der kan ske en ændring.
Det er vigtigt, at den, der taler med naboen, orienterer sig om, hvorvidt larmen kommer fra et andet sted end lige uden for i haven.
Forhåbentlig får vi hjulpet hinanden bedst muligt, så alle kan opleve et godt naboskab.
Som medarbejder er du en del af et socialt arbejdsfællesskab med fælles arbejdsværdi, hvor kollegial omsorg kan omfatte mange ting.
Det er et gensidigt ansvar, at alle kollegaer fungerer. Der kan være forskellige årsager til, at en kollega i en periode ikke har det godt. Du har et ansvar i forhold til at ”tage fat” i kollegaen - ligesom den kollega, der har problemer, har et ansvar for at bringe eventuelle problemer, der har indflydelse på det daglige arbejde, frem. Det er legalt, at du som medarbejder kan have brug for at tale med kun én kollega om en given situation - denne kollega opfattes i en sådan situation som din “omsorgskollega”.
“Omsorgskollegaen” kan også i dagligdagen på arbejdspladsen komme til dig, hvis vedkommende oplever, at du virker trist, at der er noget der går dig på, osv.
Det er en fortrolig samtale, så “omsorgskollegaen” fortæller ikke videre, hvad I har talt om. Men “omsorgskollegaen” må sige til dig, hvis vedkommende mener, at din leder i Huset eller forstander skal have viden om et evt. problem.
Et godt arbejdsmiljø har fokus på både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Ambulanceplanen beskriver, hvordan psykisk førstehjælp skal træde i kraft, når en medarbejder har været udsat for en særlig belastning på arbejdspladsen.
Camillehusenes ambulanceplan bruges i hændelser, der sker i samspillet mellem medarbejder og barn, f.eks. dødsfald, arbejdsulykke, psykisk vold, fysisk vold, skyld, angst, samvittighed.
På miljøgruppens møder evalueres en hændelse, og på hvert MED-møde er punktet på dagsordenen, så der sikres en opfølgning. Ambulanceplanen omfatter alle medarbejdere.
Husets leder og/eller forstander skal så hurtigt som muligt informeres om en hændelse, bl.a. for at være med i vurderingen af, om der er brug for hjælp af psykolog/krisehjælp.
Den medarbejder, som har været ude for en ubehagelig/chokerende oplevelse, er ofte ude af sig selv. Pågældende kan ikke bedømme situationen objektivt. Som oftest har offeret ikke overblik og handler ikke konstruktivt.
Skal du give en kollega psykisk førstehjælp følges en plan:
· Find en roligt lokale
· Vær til stede (ingen talestrøm af gode råd)
· Skab tryghed (afskærm for nysgerrige)
· Læg en arm om “skulderen”
· Lyt - lyt - lyt. Accepter/respekter, at den pågældende kan være angst, have smerte, skyldfølelse, evt. aggression/hævnfølelse
· Ikke medlidenhed, men medmenneskelighed
· Undgå at finde syndebukke
· Send ikke kollegaen alene hjem (skønssag)
· Den skadelidte må ikke få lov til at isolere sig med smerten
· Hurtigt i arbejde igen (skønssag)
Vejledning i psykisk førstehjælp:
Du må ikke
· bebrejde
· antyde, at tingene kunne være gjort anderledes
· intellektualisere, forklare
· styre samtalen, snakke selv
Du må gerne/du skal
· imødegå bebrejdelse og selvkritik
· lytte, spørge om episoden, snakke den igennem
· røre ved offeret
· finde ud af, hvad personen har lyst til og behov for
· sørge for, at offeret snakker om episoden
Vær opmærksom på
· at offeret ikke selv er i stand til at se, hvad der skal gøres
· at offeret ingen tidsfornemmelse har
· at offeret har mistet vurderingsevnen generelt
· dine egne reaktioner på episoden, og hvad det betyder for samtalen
1. person: offeret - den, der har været udsat for hændelsen
2. person: den, offeret er på arbejde med
3. person: den, der kommer til
4. person: den medarbejder, der tilkaldes fra hjemmet
En hændelse:
Episoden finder sted for 1. person
2. person vurderer, om 3. person skal tilkaldes
3. person tilkaldes, ankommer straks og bliver instrueret af 2. person
2. person går derefter til offeret
3. person ser efter børnene og overtager de konkrete opgaver, som 2. person må efterlade
Tilkald evt. yderligere hjælp
1. person (offeret) og 2. person er i et roligt lokale, og 2. person yder psykisk førstehjælp
4. person ankommer og fortsætter psykisk førstehjælp og vurderer følgende:
- skal der tilkaldes yderligere personer?
- skal offer følges hjem?
- skal en tage med på skadestue?
- skal en tage med til læge?
- skal hjælper og offer gå en tur?
- kan offeret med støtte være på arbejde resten af arbejdstiden?
4. person har ansvar for, at pårørende til offeret kontaktes, og har ansvar for sammen med offeret at udfylde evt. skema om vold, evt. magtanvendelse og evt. anmeldelse til Arbejdstilsynet og forsikringsselskab.
Formalia:
· Intern/ekstern registrering af episoden
· Orientering til kollegaer
· Orientering til ledelsen
· Evt. anmeldelse til politi/rapport
· Kollegial pligt: tavshedspligt men informationspligt om generelle vilkår
· Ved evt. retssag (aldrig alene i retten)
· Opfølgning
Camillehusenes planlægning af arbejdet generelt hen over året og vilkåret for arbejdstidsplanlægning af den enkeltes arbejdstider og arbejdsvilkår skal ikke, give anledning til stress.
Vi vil have opmærksomhed på:
Om stress opstår alene gennem arbejdets art og planlægning eller har sammenhæng med stress i eget privatliv
Hidtil ved vi:
- At god planlægning af arbejdet er med til at undgå stress
- At egen deltagelse i planlægning er med til at undgå stress
- At den enkeltes opgaver i eget privatliv kan skabe vilkår, der udløser stress i forhold til ens opgaver på arbejdet
- At der kan være anledning til stress inden for alle 11 stillingskategorier
- At der inden for alle 11 stillingskategorier i perioder kan være høj arbejdsbyrde og arbejdsbelastning
Stress:
- Hver enkelt deltager i en dialog skal have opmærksomhed på, om der gensidigt kommunikeres således, at en person udtrykker sig med et sprogbrug, hvor ordet stress indgår
- uden at der dog er tale om, at den enkelte har stressrelaterede symptomer i faretruende
grad.
- Udtrykker en person sig om stress med stressrelaterede symptomer i faretruende grad, skal den enkelte lytter drage omsorg ved at påkalde ledelsen.
- Hvis en kollega oplever en anden kollega reagere stressrelateret faretruende, skal den oplevende kollega påkalde ledelsen.
- Det er et eget ansvar at tilkendegive til ledelsen, hvis ens arbejdes art eller planlægningen af ens arbejdes art giver stress.
- Det er et eget ansvar at tilkendegive uhensigtsmæssig opførsel der er relateret til, at ens arbejdes art eller planlægning af ens arbejdes art giver stress.
6. Det er et eget ansvar at tilkendegive, hvis vilkår i ens privatliv giver anledning til
stress på arbejdspladsen
At blive mobbet eller at føle sig mobbet er nødvendigvis ikke det samme for den ene som for den anden. F.eks. kan et klap på skulderen eller et kram være i orden for en person, men en anden person vil synes, at det er at gå for tæt på!
En politik mod mobning i Camillehusene handler om at have en politik, der er med til at støtte op om det gode psykiske arbejdsmiljø, vi ønsker. Hver enkelt har sine følelser med sig overalt, men på ens arbejdsplads er det vigtigt at bruge følelserne professionelt. Jargonen på arbejdet – kvikke bemærkninger, hånlig latter, drillerier, stikpiller og nedladende bemærkninger – kan gå over gevind og rette sig mod en enkelt eller nogle udvalgte kollegaer som mobning.
Man er ikke enten mobber eller offer. Mobning forandrer sig hele tiden gennem forløbet. Pludselig kan bøtten vende, så offer får mulighed for at få hævn – og blive lige så slem som sin tidligere plageånd.
Camillehusenes miljøgruppe og ledergruppe har et særligt ansvar for, at der gribes ind over for mobning.
En situation, der af en person opleves som mobning, skal hurtigst muligt løses. Det lader sig gøre, når der tages hånd om de involverede parter.
Afhængig af, hvilken part man er i en situation med mobning, henvender man sig til
- den, der mobber
- den, der bliver mobbet
- den, der synes, at anden part bliver mobbet
- husets leder
- sikkerhedsrepræsentant
- forstander
F.eks.:
Gå til den, der mobber og gør opmærksom på sagen. Er det uden resultat, gå da til husets leder, sikkerhedsrepræsentant eller forstander og gør opmærksom på sagen. Herefter vil en af de 3 parter konkret handle på sagen og sikre opfølgning på sagen.
Mobning skal tages i opløbet. Der skal være information om faresignalerne. Tag fat i problemerne og tal sammen, hvis nogen ser mobning komme snigende, og find frem til den egentlige årsag.
Om man har været direkte med ved et barns dødsfald, har været mere i periferien eller aldrig har oplevet et dødsfald, så er det vigtigt at få sat ord på, at dødsfald kan ske i Camillehusene. Der er tale om mange forskellige spørgsmål, og der er mange forhold, der gør sig gældende.
· Dødsfald kan være ventet
· Dødsfald kan være pludseligt
· Er der angst for at stå alene med en døende?
· Hvordan er hjælpen til at komme igennem en krise?
· Hvad gør vi? Hvordan vil vi reagere? Hvad har vi i vores private “rygsæk”?
· I det pædagogiske arbejde skal vi give omsorg, være ansvarlige osv. Vi har faglighed, og vi skal yde menneskelige relationer. Vi skal være ydende og givende til liv
· Hvad sker der så, når et barn/ung er ved at dø eller er død?
· Vi skal tale om, hvad vi gør. Vi skal og vil gøre alt for at holde liv. Alligevel sker dødsfald
· Reaktion ved død kan være selvbebrejdelse, skyldfølelse, hvorfor handlede jeg ikke anderledes osv.
· Nogle kan forholde sig fagligt ved dødsfald - det er ikke mit privatliv, men mit arbejde. Men stadig skal “jeg” gennem en proces med de pårørende, kollegaer, de andre børn i Camillehusene. Vi skal være sammen med de pårørende om bl.a. alt det praktiske. Det kan være svært at fortælle pårørende om dødsfald. Vi skal være med til at tilrettelægge en god afsked
· Gruppen af medarbejdere skal tilrettelægge, hvem der gør hvad. Der skal også være plads til, at en kollega må sige fra. Alle skal have viden om og respekt for hinandens reaktioner
· Det er en hjælp til dig selv at “kaste” dig ud i at ringe rundt til alle de instanser, der er involveret. Opkaldene kan evt. fordeles mellem flere
· Snak om dødsfaldet. Det skal ud - for ikke at hvirvle rundt i dig
· Camillehusenes ambulanceplan skal bruges som redskab
· Husk altid at samarbejde med forældrene eller andre pårørende om beslutninger ved et barns længerevarende sygdom, som kan føre til dødsfald. Alt hvad der kan tænkes at indgå. Hvor skal barnet/den unge dø? I Camillehusene eller på hospitalet, hvorfor/hvordan?
· Der skal være rum til, at en medarbejder bliver forvirret. Det skal være lovligt at tale om følelser. Lovligt at få hjælp til at formulere, hvorfor “jeg” reagerer som jeg gør. Vi skal forsøge at bevare en professionel måde, da der kan komme andre, der har behov for “min/vores” hjælp senere hen
· Bearbejdelse af sorg. Noget kommer vi af med på arbejdspladsen og noget privat. Vi må erkende, at det gør ondt. Vi skal forsøge at holde distancen. Det er ikke privat, det er sket, det er mit arbejde. Vi må godt blive kede af det.
Snak med kollegaer om, hvad der sker i dit arbejdsliv. Hav i baghovedet, at der sker en ændring i dit arbejdsliv
Snak med kollegaer om, hvad der sker i dit arbejdsliv. Hav i baghovedet, at der sker en ændring i dit arbejdsliv
· Erkend - bearbejd - modtag nye dimensioner
· Stil krav til forældrene som “sparringspartnere”. Hold fast, de skal være med. Gå igennem en proces sammen
· Lad evt. barnets/den unges læge ringe til forældre og varsle, at der er risiko for dødsfald. Vi som medarbejdere skal ikke have en bebrejdelse efter dødsfaldet om, at vi ikke har givet relevant oplysning eller ikke har gjort noget
· Som medarbejdere i Camillehusene skal vi altid reagere ud fra vores ansvar om fastholdelse af liv. Ved en forespørgsel om evt. brug af respirator/genoplivning vil en medarbejdergruppe altid skulle støtte op i forhold til fastholdelse af liv. Forældre afgør med læge, hvordan de ønsker at forholde sig i forhold til forlængelse af liv. Det er ikke en afgørelse, medarbejdergruppen gør
· Det er nok det sværeste at forholde sig til et dødsfald, hvor barnet/den unge evt. falder på gulvet, får noget galt i halsen, bliver kvalt, bliver kørt ned. Vi føler, det er vores skyld. Vi kunne have gjort anderledes. Men vi skal vide, at vi gør vores arbejde ud fra bedste evne
· Vi skal i personalegruppen indgå aftaler om, hvad vi gør i nattetimer og ved anden ”alene”-arbejdstid. Hvem skal vi kontakte osv.
· Ved dødsfald i Camillehusene eller på hospitalet kommer der politi. Det kan i sig selv være ret chokerende og ubehageligt
· Livet kan ikke stå stille, når vi har et dødsfald. Dagligdagen skal gå videre. Alle har en fornemmelse af stemninger. Alle skal hjælpe hinanden igennem, medarbejdere, børn, forældre og andre pårørende
· Der skal i medarbejdergruppen aftales om arbejdsfordeling ved dødsfald
· Kan man altid sige fra? Nej, det kan du ikke, men jo, til en vis grænse, men ikke altid. Så må du sige til på andre måder, ved f.eks. at hjælpe til med at få hverdagen til at fungere
· V skal ringe op til alle medarbejdere om dødsfald, også ved ferie, afspadsering m.m. Ingen må glemmes, der skal ringes til alle. Det er ubehageligt ikke at blive informeret. Man informerer den dag, det sker. Det kunne evt. være, at den enkelte medarbejder vil have sagt ordentligt farvel til et barn. Vil vi have valget? Stadig legalt at sige tak for informationen, men mulighed for at sige nej tak
· Ved dødsfald i Camillehusene skal der ringes til 112 - forældre – kollega
· En medarbejder på institutionen kan ikke erklære nogen død. Det kan kun en læge. Tiden til 112 eller læge kommer, kan virke lang
· Der er aldrig to situationer, der ligner hinanden. Tal derfor om, hvordan vi som medarbejdere bedst indgår omkring dødsfald
I Camillehusene holdes medarbejderudviklingssamtale i månederne september, oktober, november hver år. Alle medarbejdere med et fast timetal mellem 20-37 timer ugentligt har medarbejderudviklingssamtale med nærmeste leder i 2 timer.
Medarbejderudviklingssamtaler er ikke tjenstlige samtaler. Kommer man under medarbejdersamtalen ind på forhold, der henfører under kategorien tjenstlige samtaler, skal disse henskydes til anden samtale (evt. med deltagelse af tillidsrepræsentant).
En medarbejderudviklingssamtale er fortroligt imellem parterne. Nærmeste leder refererer under hvert punkt i samtaleskemaet. Begge parter underskriver samtaleskemaet.
Medarbejderen beholder originalen, mens lederen får en kopi, der opbevares fortroligt ved personalesag. Ved en evt. henvendelse om aktindsigt, er materiale i forbindelse med medarbejderudviklingssamtale ikke omfattet. Ved fratrædelse makuleres materialet.
Involverer en opfyldelse af medarbejderudviklingssamtalen andre, aftales der i hvilket omfang evt. pågældende skal inddrages. Dette gøres inden samtalen afsluttes.
En medarbejderudviklingssamtale foregår mellem medarbejder og nærmeste leder.
Formålet med en medarbejderudviklingssamtale er:
- At udbygge kontakten mellem medarbejder og leder
- En dialog, hvor medarbejder og leder gensidigt kan afpasse forventninger til hinanden, arbejdsopgaver og samarbejde
- At afklare medarbejderens udviklings- og uddannelsesbehov
I en medarbejderudviklingssamtale er det vigtigt, at både medarbejder og leder føler, at de får talt alle væsentlige emner igennem. Derfor bør mødetidspunktet for samtalen aftales i god tid så medarbejder og leder:
- Møder forberedt til samtalen
- Har ro og den nødvendige tid til at gennemføre samtalen
- Tør drøfte vanskelige emner
- Kan lytte til hinanden og føre en konstruktiv dialog
CAMILLEHUSENE, HUS 7, 9 OG 13
BANK-MIKKELSENS VEJ 13
2820 GENTOFTE
Samtaleskema til samtale mellem:
Medarbejder:……………………………………………………………………………
og
Leder:……………………………………………………………………………………
MUS samtale er afholdt den:………………………………klokken………………
Hver part forbereder sig ud fra nedenstående spørgsmål:
1. Hvad har været dine arbejdsopgaver set i forhold til din stillingskategori siden sidste MUS - eller fra du er startet i Camillehusene?
2. Hvad påvirker din arbejdssituation?
3. Hvordan anvender du den skriftlige information der er arbejdsgrundlaget i
Camillehusene?
4. Hvordan anvender du dine kontortimer?
5. Har du faglige udviklingsønsker for dig selv?
6. Har du ideer til nye faglige arbejdsområder i Camillehusene?
7. Hvad er dine forventninger til samarbejde?
8. Hvad er dine forventninger til samarbejdet mellem dig og din leder?
9. Hvordan mener du at du (bidrager til samarbejdet) eller er givende for et godt
samarbejde?
10. Øvrige emner? (Er der emner udover det, vi har talt om, du ønsker at dele)
I disse år prøves kontraktstyring. Det er kontrakt på niveau 3, hvorved forstander har kontakt med ledelsesniveauet i Børn og Forebyggelse, Sociale Institutioner.
Det er endnu ikke besluttet, om der udover kontrakt også udarbejdes Virksomhedsplan.
Camillehusenes kontrakt lægges på hjemmeside. Forstander er ansvarlig for fremlæggelse af kontraktens mål i MED og sørge for opfølgning hen over året.
Camillehusenes hjemmeside www.camillehusene.dk er vores informative omdrejningspunkt.
Det forventes, at hjemmesiden ad åre er det sted, hvor alle organisatoriske og driftsmæssige oplysninger er, bl.a. også denne Personalehåndbog!
Hver enkelt medarbejder er ansvarlig for at tilegne sig hjemmesidens materiale og udføre sit arbejde på baggrund af materialet. Det er forstanders ansvar, at hjemmesiden har aktualitet.